mandag den 5. marts 2012

Løbende døde fisk!

I dag havde jeg en stor oplevelse. En oplevelse jeg ikke havde prøvet før (og det passer alligevel ikke for jeg har prøvet det ved en reception - men det er noget andet) og der skal efterhånden noget til. Jeg er ret god til at prøve nye ting og eksperimentere. Også når det kommer til mad.

Nu er det sådan at jeg ÆÆÆÆÆÆLLLSSSSKER sushi. Ja, jeg ved godt at min far siger at jeg kan ikke elske noget der ikke elsker igen, men at jeg skal sige at jeg rigtig godt kan lide sushi.
Men jeg er helt sikker på at det der døde stykke fisk med ris under, bestemt elsker mig igen. Især når mine øjne skinner og jeg sidder og halvsavler.... Ihvertfald ved de første 10 stykker.....

Men jeg prøvede Ya Ya Sushi - running sushi. Jeg har haft nogle fordomme om dem, da det ofte er kinøjsere der åbner sushi bikse istedet for Chop Shui dybstegte kineser restauranter - og at de da ikke kan lave ordentlig japansk sushi. Måske mest fordi jeg flere gange har prøvet af få sushi fra kinesere, hvor det bare ikke har været særlig godt!
Men jeg syntes faktisk det var ret godt. Der er dog ikke noget der slår SushiSan som i mine øjne er i en klasse for sig!!
Nå - men pointen i denne historie var faktisk at jeg tog mig selv i at sidde og blive lidt små stresset over det her bånd med fisk/kolde retter for neden og lune retter for oven - der ræsede forbi.

Jeg HAVDE luret hvor den røde stop/alarm knap sad - for hvad nu hvis det jeg ville have nåede at køre forbi..... Skulle jeg så flyve op af stolen og læne mig hen over de andres borde og sige "undskyld - men den her er vist til mig". Eller skulle jeg knalde den røde stop knap en på singadussen og stoppe min arm så langt ind i transportbåndet for at få fat på tallerkenen..... Jeg kunne lige se filmen og de falck folk der skulle komme og få "kvinde ud af running sushi transportbånd".......

Men en ting er sikkert - det er ikke sidste gang jeg kommer der - næste gang tager jeg mine unger med :) De vil elske det! Og næste gang vil jeg være knap så stresset..... Jeg blev ihvertfald mæt og havde bestemt konsumeret over 20 stykker sushi........

1 kommentar:

  1. Running sushi er også et super hit, når jeg har ungerne med :)


    Hilsen

    Henning
    iphone reparation
    http://www.mobilreparationer.dk/

    SvarSlet