tirsdag den 31. juli 2012

Leif - den lykkelige!

Jeg står i mit køkkenvindue. Solen skinner ind og lyser hele lejligheden op. Jeg har kun en lille top på da mine børn og jeg netop er kommet hjem fra en lang gåtur som også bestod i torden og lynild og masser af regndråber. Vi blev pladder våde! Begge børn render nøgne rundt og putter i dyner. Vi lader solen varme os. Vi har ferie!!

Jeg er ved at lave aftensmad. Laksen er klar til panden og de nye kartofler er klar i gryden. Jeg får kigget ned i gården. Endnu engang ser jeg døren stå på klem nede i den faldefærdige bygning som for længst er blevet søgt om at blive revet ned. Den er ikke fredet men dog optræder den i en masse materiale omkring byen, så det er ikke bare lige at rive den ned. Der er stort hul i taget og der er sat hegn omkring af fare for at bygningen styrter sammen.
Dog kommer Leif stadig dernede. Leif er en ældre herre der bor i en lille lejlighed ovenpå os. Efter hvad jeg har fået fortalt, har han ikke meget mere end en stol og en seng i sin lejlighed og jeg kan se fra gården at der står tomme ølflasker bag hans gardin som i øvrigt er helt gult af røg.
Han går ikke særlig tit i bad, efter lugten i opgangen at dømme og så ryger han. Ungerne og jeg trækker aldrig vejret gennem næsen når vi går igennem opgangen. Heldigvis er al lugt væk når vi kommer ind og lukker døren i vores VillaVillaKulla.

Leif er tidligere møbelpolstrer. Han har haft sit virke fra baggården og nu i den bygning der er ved at falde sammen igennem de sidste 30 år. Det er der hans liv ligger – som nu er ved at falde sammen. Dog kommer han der stadig hver dag. Ikke at det er et hyggeligt sted at være – men det er det han kender. Det er der han vante gang er.
Jeg har ind i mellem sendt ungerne ned til ham med lune hjemmebagte muffins eller lign. Uh – det elsker han.

I dag kom hans ven igen på besøg. Han kommer altid på cykel og har en lige så rødmosset teint som Leif. Der er ingen tvivl om at de hygger sig med øl. Han har igen i dag sit stofnet med hvorpå der står Prima. Jeg er slet ikke i tvivl om hvad der er i det net, da han har sat cyklen og nærmer sig Leifs ”place”.
Nogle gange sidder de på en taburet med en øl og pudser deres cykler. De hygger sig. 2 enlige mænd – med en godt venskab. Nuvel – de drikke nogle bajere, men hva’ gør det. De har aldrig skabt sig fulde og tossede. Leif er meget genert når han møder mig og kigger ofte ned i jorden – men hilser altid pænt (tænker om det er fordi at han bor lige over mit soveværelse ;). Aij spøg til side – jeg tror faktisk han er glad for sit liv. På trods af at han sjældent går i bad og vasker tøj. Stanken i opgangen kan jeg godt overleve, så længe mit eget hjem dufter af roser og violer og Ajax ;)

Jeg trækker endnu engang på smilebåndet og glæder mig over at Leif har en god ven – der tit besøger ham. Over en kop øl......

Ingen kommentarer:

Send en kommentar