torsdag den 25. oktober 2012

UMAGE......

Et ord der betyder uendelig meget i mit liv. Umiddelbart ikke det mest sexede ord at kigge på eller læse, men hvis du smager på det – så giver det pludselig champagne bobler i kroppen. I hvert fald for mig.
Hvis du har det med dig hver dag, som den der lille bløde vamsede hvide bjørn der sidder på din skulder, der husker dig på at gøre dig umage. Med alt hvad du gør…… Jeg har virkelig fuldt adopteret ordet , både som ord men også som gerning – det er næsten blevet mit mantra.

JEG GØR MIG UMAGE HVER DAG.

Det er både som mor, veninde, person i gadebilledet, i køen til indkøb, på posthuset, som datter, som elskerinde (nå nej ;) ) – SOM MIG!

Det kræver noget. Det kræver nærvær, engagement, overskud – men du får så uendelig meget igen!!
Alle kan surfe rundt på overfladen. Vi ser dem hver dag – Overflade surferne – som stikker dig det der halvkunstige smil som hurtig bliver trukket tilbage i hønserøv. Jeg tænker bare - sikke en fest de kunne få - hvis de gjorde sig lidt mere umage!!??

Bevares – jeg er da selv Tigerdyr nr. 1. Den der hoppebold som bliver sat i svingninger, så den er svær at stoppe, men alligevel gør jeg mig umage. Jeg hilser, jeg kigger folk i øjnene, jeg smiler helt dybt fra mit hjerte – jeg er GLAD og gør mig UMAGE!
Jeg vil gerne slå et slag for at gøre sig UMAGE – prøv det!

YOU ARE WORTH IT!!
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar