mandag den 29. april 2013

Kyllinger kan også være MÆND!

Jeg må indrømme at den her måned med lock-out har taget en del på mine kræfter. En ting er når ungerne har fri og ferie, en anden er at der ligger skolelektier på intra så jeg skulle fungerer som "skolelærer". Samtidig har jeg haft en forpligtelse overfor mine unger, at de stadig læste, regnede m.m. så de kunne komme tilbage til skolen uden at være total "blanke".

Derudover har jeg skulle bruge energi på at få lagt alle mine møder, aftaler m.m. så jeg enten kunne tage unger med eller få dem passet. Samtidig var der uvisheden om hvornår der ville komme handling! En uvished jeg til dagligt lever meget med, bare på en anden måde. Jeg ved godt at mange har haft sammen udfordringer - jeg var sku brugt til sidst!

Derfor er jeg rigtig glad for at det nu er tilbage til hverdagen. At det igen er ungernes lærer der står for undervisningen og jeg bare er "hjælpelærer" herhjemme.

Vi har også været meget aktive, for det kræver alligevel sit, pludselig både at skulle være skole, SFO og klub på en gang. Så i går eftermiddags var jeg flad. Som i rigtig FLAD!
Vi havde været på en god gåtur, havde købt ind, bagt muffins m.m.
Heldigvis havde de to "mænd" i mit liv sagt at de ville lave aftensmad!! JOW JOW - dejligt når de lige ved hvornår de skal træde til, for jeg er ikke selv god til at bede om hjælp!

Så jeg tillod mig at tage en halv time på sengen med mit hækletøj (WWUUHHHUUU - jep troede aldrig det skulle komme over mig - men jeg er begyndt at HÆKLE. Det udfordrer både min finmotorik og ikke mindst min tålmodighed ;)

Imens jeg lå der, havde jeg en fest! En fest over at høre de to "mænd" i køkkenet lave "Mande-kylling". Hold nu op - hvor var det morsomt. Jeg har jo fået mig en fantastisk kæreste - som INGEN børn har selv. Han er bare faldet fuldstændig naturligt ind i fadderrollen, på den der total overskuds agtige måde. Både med fjol, skæg, træning og alvorssnak i sofaen. Total overskuds agtig, med de samme holdninger omkring børneopdragelse som mig eller mangel på samme ;)

Samtidig ved han lige hvad der skal til for at "fange" ungerne. Min søn er 10 år og til tider en del distræt. For at få ham til at være "fanget" i opgaven "vi skal lave aftensmad sammen", lavede min kæreste nedenstående opskrift. Hold nu op hvor de grinede, fjollede og holdt en fest. Peber er nu udnævnt som "MANDEKRYDDERI" og vand skal hentes fra hanen og ikke WC-kummen ;)

Det vilde er - at der faktisk kom et fantastisk aftensmåltid ud af det, hvor de også havde dækket bord med høje glas, flotte servietter, stearinlys og serbentiner!

De ryddede op efter sig!! At der så var "sovse-fingre" på alle lågerne i køkkenet bagefter, var en mindre detalje. Jeg føler mig som verdens heldigste!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar