mandag den 8. april 2013

Min kæreste giver mig ondt i rø...!

Jeg ved godt at flere tænker sit lige nu og nogle har måske endda en film for sin indre nethinde kørende…. Det er sundt at fantasere og dagdrømme!!

Nu ligger det dog sådan at jeg har vildt ondt i min r.., mine lår, mit vinkeflæsk, mit bryst, mine arme (både over og under) og i morgen er jeg sikker på at jeg kan mærke mine lægmuskler!
Jeg er SÅ privilegeret at være kæreste med en personlig træner. Jeg ved at han har trænet mange forskellige personer. Både professionelle, bodybuildere og familien Danmark som bare gerne vil forbedre sin krop, styrke og muskelmasse.

Jeg har trænet i maaaaaaange år. Både meget (lang tid) og intenst. Jeg har aldrig været så øm (på den fede måde) som nu. Jeg træner hver dag – indtil nu hjemme – i ca. 30-45 min.
Jeg ønsker ikke at blive bodybuilder, men en pæn miss fitness er et meget godt mål ;) Der er sat en ”hiv dig selv op” stang op, i dørkarmen fra køkken til stue. Så har jeg en stor kettlebell, en yogamåtte og et par håndvægte. Selv spande fyldt med vand har vi brugt…..
Jeg er sikker på at jeg nok ikke er verdens nemmeste ”elev”. Jeg fjoller…… Men er helt seriøs (nogen gange) under træningssættene. Ved nogle øvelser kan jeg mærke fremgang fra dag til dag men generelt kan jeg allerede på 14 dage mærke både fremgang og mere styrke i hele kroppen! Det fede er at jeg får lagt et dagligt program der ikke er længere end 30 – 45 min. intens styrketræning. Mere styrketræning har min krop ikke brug for. Alt ud over er ”spild”. Ihhhh det passer min utålmodige hjerne fantastisk.

Det der er endnu federe, er at min krop er øm og brugt. Ikke på den der ”jeg har gjort noget forkert” måde, men på den der ”Juuubbbiii – min krop bliver trimmet og fit” måde!
Samtidig har han luret mig…… At de forskellige øvelser helst skal gøres på en ny måde næsten hver gang. Jeg skal udfordres og der skal ske noget nyt! Der er nogle øvelser jeg elsker og nogle der er mindre sjove ;)
Jeg er taknemmelig. Over at han gider bruge tid og gøre sig umage i at hjælpe mig. Nu har jeg trænet i SÅ mange år og aldrig har det været mere effektivt. Nu bliver der struktur i træningen og nu står der en og ”pisker” mig, selvom jeg fjoller og griner……! Jeg skal gerne holde min MS i ave i mange år og jeg er sikker på, at det her sparker røv!

Nu skal det være. Musklerne skal have SÅ meget smæk. Næste gang du ser mig har jeg franskbrød under armene (tihi)
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar