torsdag den 2. maj 2013

Balletdanser med håndværkerrøv, fuld grønlænder og selvsiddende strømper i skoene.....??!!

Så så man lige mig. Travl, forvirret som en kylling ankomme til Københavns inderigslufthavn som i mange (som i rigtig mange) år har været min bedste arbejdsplads!

Pludselig så alting anderledes ud og alle de gamle minder væltede frem. Gaterne have fået helt nye numre og der var bygget helt om. Jeg skulle til Bornø også kaldet solskinsøen. Jeg går til selvcheck da jeg kun har håndbagage. Først kan mine fede sclerose fumlefingre ikke ramme tasterne, men det lykkedes mig dog til sidst, at få et boardingkort ud af "monstrumet".
Jeg får det krøllet godt og grundigt eftersom jeg bærer på håndbagage med PC og projektor i. Jeg skal over og undervise en folkeskole, hvori der går en pige hvis mor har sclerose.

Jeg får banket mit happengut op på båndet i en kasse. Bagved står en lang række soldater. Manden før mig, får at vide at han skal pille PC m.m. ud og ligge i en seperat kasse og tage sit bælte af.
Jeg gør det samme hvilket gør at jeg har en smule svært ved at holde mine jeans oppe. Med den ene hånd på bukserne vralter jeg igennem security. BIIIIIB siger den. Jeg fristes til at sige at den metalplade jeg har i hovedet ikke kan pilles ud, men autoritetstro som jeg er, tænker jeg at det ikke er lige her jeg skal lave sjov!
Han beder mig gå tilbage og tage mine høje støvler af (der er spænde og nitter på). Jeg får lynet støvlerne af, alt imens jeg stadig prøver at holde mine bukser oppe.

Afsted igen og aaaaaahhhhh - INGEN LYD. Damen beder mig træde op på et podie i strømpesokker (jeg holder stadig i mine bukser) og beder mig strække mine arme ud for at undersøge mig. Mine bukser glider langsomt ned alt imens hun beder mig dreje mig rundt..... Der nærmer sig en håndværkerrøv, hvorpå jeg får kigget på soldaterne som er gået helt i stå og bare står og observerer. Det samme gør nogle af security folkene. Jeg smiler pænt og tænker at jeg sku er pivfræk der med bukserne på vej ned over rumpen. De begynder at smile og klappe af mit flotte balletdanser show i strømpesokker. Tusind tak - farven rød i mit ansigt nærmer sig!
Jeg hopper ned, holder igen fat i mine bukser og får igen krøllet mit boardingkort godt og grundigt.  Bliver kaldt over til security (stadig uden bælte og støvler) og han beder mig åbne min taske. Sørme om ikke jeg havde en saks liggende. Sammen med min tandtråd, tandbørste (man kan aldrig vide hvad der sker, så jeg er beredt) og alle de 1000 andre helt ubrugelige ting, der nogle gange findes i en dametaske. Den konfiskerer han. Fair nok. Jeg får endeligt påklædt mig bælte og støvler.

Jeg får sat mig i afgangshallen. Sidder og dagdrømmer om min tid i indenrigs. Faktisk sidder jeg lige foran den gate, hvor en fuld grønlænder engang jagtede mig rundt på standpladsen fordi jeg afviste ham på grund af han var for fuld. Piloten i flyet dengang, skyndte sig at køre trappen op til flyet, så han ikke løb derop. Tusind tak mester - så kunne jeg bare drøne rundt med en galning i hælene!! Det føltes som uendelig lang tid dengang, med en grønlænder i hællene, på høje sko, før at security kom og fjernede ham.

Samtidig huskede jeg hvor tit at mine selvsiddende strømper tog turen ned af mine ben for at ende som ål i de højhælede sko, til stor glæde for lastefolk, flymekanikere og et fuldt fly. Også der måtte jeg hive dem op halvvejs ud til flyet med et loadsheet i hånden. Jeg er jo ekstrem lang og det kan derfor være svært at få nylonstrømper der er lange nok uden at jeg får hængerøv i dem. Derfor brugte jeg altid selvsiddende. Det var bare ikke altid smart på en varm sommerdag, hvor gummiet ikke altid ville sidde fast på lårene. Smart var det asbsolut ikke, når de tog rutcheturen ned af lårene og mine blåviolette ben kom til syne - men der var nogle der fik et billigt grin. Der findes tons af disse oplevelser, som jeg i mine dagdrømme huskede tilbage på..

Pludselig hører jeg i højtaleren - mit navn blive kaldt op! At jeg omgående skulle komme til gate 28 da flyet var klar til afgang! FUCK tænkte jeg, kiggede på klokken og kunne godt se at jeg skulle være i gaten. Kigger forvirret rundt og kan ikke finde gaten.... Spørger security som ligner et stort spørgsmålstegn. Jeg ser skiltet med gaten, som et godt stykke nede af en lang gang og får på ikke særlig yndig vis sat fut i de højhælede støvler........ Lige her bander jeg over at jeg ikke tog mine løbesko på.
Lander lettere forvirret og prustende til gaten hvor jeg bliver mødt med et stort fjoget smil. Der stod min gamle kollega, som jeg i tidernes morgen, var vagthavende for. Vi får kysset og giver knus alt imens vi hurtigt får talt om vores fantastiske sjove tid sammen.

Jeg kommer ud i flyet, til en stewardesse som ligner en røv der ikke har skidt i 3 uger. OK lidt strengt skrevet, men hun var så mut og uden noget særligt udviklet service gen. Flyet starter op og jeg kan hører en skrætten i højtalleren og kan se hende stå og stirre fuldstændig tomt ned i kabinen og lave fagter som en robot der havde fået trykket på en knap. Der kommer intet forståeligt ud af højtalerne, så jeg krydser bare for at der ikke bliver nogen nødlanding, for ingen kunne absolut have forstået hvad der blev sagt.
Jeg bliver hentet i lufthavnen og kører mit "show" af på halvanden time i 5.B. En fantastisk klasse med en skøn klasselærer. Både moren og barnet, som det drejede sig om, var også nogle man kun kunne knus elske.
Jeg bliver kørt tilbage til lufthavnen og sørme om ikke samme show skulle gentage sig igen. Her var jeg dog forberedt. Tog støvlerne af og bandede over at jeg ikke have taget gemacher på, da bukserne igen var på vej ned......
Ind i flyet, i god tid (i Rønne er der kun en udgang ;). Sørme om ikke samme stewardesse var på igen, men her var hun blødt lidt op (bare lidt).
Lander en smule træt i København, godt over middag og trækker på smilebåndet over alle de oplevelser jeg havde haft på så kort tid.

Jeg er sikker på jeg sover fantastisk godt i nat ;) og nej det er ikke et foto af mig nedenfor selvom det nok næsten havde været samme syn - dog uden bælte og ikke påmalede trusser :)

2 kommentarer:

  1. Svar
    1. Hej Jacob,

      Her er afsnittet med de selvsiddende :) Tak for feed-back :)

      Samtidig huskede jeg hvor tit at mine selvsiddende strømper tog turen ned af mine ben for at ende som ål i de højhælede sko, til stor glæde for lastefolk, flymekanikere og et fuldt fly. Også der måtte jeg hive dem op halvvejs ud til flyet med et loadsheet i hånden. Jeg er jo ekstrem lang og det kan derfor være svært at få nylonstrømper der er lange nok uden at jeg får hængerøv i dem. Derfor brugte jeg altid selvsiddende. Det var bare ikke altid smart på en varm sommerdag, hvor gummiet ikke altid ville sidde fast på lårene. Smart var det asbsolut ikke, når de tog rutcheturen ned af lårene og mine blåviolette ben kom til syne - men der var nogle der fik et billigt grin. Der findes tons af disse oplevelser, som jeg i mine dagdrømme huskede tilbage på..

      Slet