torsdag den 29. august 2013

Afhængig - som i "totally addicted"!!

Elsker – som i ELSKER RIGTIG MEGET, når jeg har overskud til at være overskuds mor! Overskuds veninde! Overskuds kæreste!

Jeg kan blive helt høj. Fuldstændig samme følelse som når jeg motionerer, har fantastisk sex eller har grineflip med veninderne eller kæresten.
Glædeshormoner er en af de fantastiske ting vores krop selv kan producere. Jeg kan blive helt afhængig af dem. Men det kan bestemt også være hårdt arbejde. Dog er udbyttet SÅ fantastisk, at jeg glemmer at det ofte kræver en større indsats af få dem.
Når jeg så læse Wikipedias beskrivelse af Endorfiner – står det hele klart.
”Endorfiner er primært smertedæmpende peptider, med morfinagtig virkning, der blandt andet udløses i hjernen. Der findes også syntetiske endorfiner, bl.a. i chokolade. Endorfin produceres, ud over ved smerter, f.eks. ved hård træning, hårdt arbejde, succes, forelskelse, sex eller latter, og kan foruden den smertestillende effekt også give en følelse af lyst, succes og energi. Endorfin er kraftigere end morfin, og man bliver afhængig af det.”
Afhængigheden havde jeg luret. Jeg er bestemt afhængig af at få mit daglige skud endorfiner. Og jeg forstår også hvorfor chokolade er en fast bestanddel i mit liv.
Alle burde have et kabel tilsluttet med fri ”endorfin” på samme måde som vi modtager strøm. Selvfølgelig kaloriefri!
 Nogle gange har jeg ikke overskud til at give mig mit daglige skud glædeshormon( og hvis jeg skulle spise chokolade hver gang, så ville jeg være tromlefed). Her ved jeg godt at mange ”kloge hoveder”, træningseksperter m.m. vil ryste på hovedet og sige at ALLE har mindst en halv time om dagen, til at dyrke motion.

Det kan også meget vel være.
Nogle mennesker, som jeg, er bare udstyret med en kronisk sygdom, som til tider ikke helt samarbejder. Nogle gange kan jeg godt, i mit hoved, have lyst til rigtig mange ting, men min krop er bare træt med ekstra træt på toppen.
Andre gange kan min krop være fuldstændig ”kravle på væggen” agtig, hvor jeg i mit hoved, slet ingenting kan overskue. Og der er aldrig nogen opskrift på hvornår hvad er hvad. Selvfølgelig ved jeg godt at hvis jeg har været lidt hård ved min krop eller hoved, så kommer regningen bagefter. Men til hverdag kan det også pludselig komme ud af det blå! Så synes jeg ikke altid det er helt nemt.
Jeg er blevet bedre til ikke at slå mig selv i hovedet med en kold våd avis. Fordi jeg ikke altid kan. Det kan være ENORMT frustrerende. Det skal ikke lyde som en ”klagesang”- blot en konstatering at vi bliver tudet ørene fulde med at ALLE sagtens kan ”tage sig sammen” og lette røven.
Ja det kan vi – nogen gange. Når krop og hoved vil.
Nogle gange virker det for mig at presse mig selv, til at gøre tingene, selvom jeg egentlig ikke magter det. Andre gange giver det total bagslag – og jeg er helt ”færdig” i en uge! Det er ligesom en lottokupon.
Men jeg jagter dem stadig – glædeshormonerne og hvis ikke jeg selv kan, så må min kæreste give mig dem ;-)

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar