onsdag den 14. august 2013

"Vær"dagen

Må indrømme at det er som at hoppe i en kold balje vand at hverdagen er startet! Fra at starte dagen stille og roligt er det nu - forældreintra, nyt skoleskema, madpakker, fritidsaktiviteter og møder på møder.
Samtidig vil jeg stadig gerne være den veninde, mor, kæreste, datter m.m. som jeg i mit hovede forestiller mig er den bedste udgave af mig selv. Det kræver rigtig meget. Og jeg stiller måske lidt for store krav til mig selv. Ikke mindst fordi min kognitive hjerne ikke altid spiller på samme hold som mig. Jeg er dybt afhængig af min kalender. Det irriterer mig at jeg ikke kan det hele – eller ikke magter det hele! At jeg ofte er nød til at vælge fra, fremfor til!
Jeg tager mig selv i, ikke at slå mig selv i hovedet med en våd avis, for jeg gør virkelig mit bedste. Det er bare ikke altid godt nok – ifølge mig selv. Jeg har ikke lyst til at bede om hjælp og er i øvrigt rigtig dårlig til det! Det skal jeg måske være bedre til – men jeg vil virkelig gerne selv. DET HELE!
Bare se i dag. Jeg kommer i skole med mine dejlige unger og finder ud af at datteren skal have svømning fremfor gymnastik…. Der står jeg med gymnastiktaske!! Det er dog ikke værre end at jeg bare må tilbage og finde hendes bikini (for vi har ikke nået at få købt en badedragt). Jeg tropper så op – midt i matematik timen – har taget min datters bikini trusser på hovedet (med mariehøns på) – vinker først ind til min søn som helt forsigtigt vinker pænt tilbage til sin mor. Braser ind i min datters klasse alt imens jeg råber ”Swag”. Matematiklæren udbryder ”Jamen det er da helt normalt at gå med sådan nogle på hovedet”. Heldigvis gør jeg mig umage med at lave sjov med ungerne.
Jeg indrømmer at jeg synes det er svært. Svært at hænge i en snor. At huske det hele. At skulle være ”over-hovedet”, den med overblik…… Ikke at ”blive den sure” fordi jeg er nødt til at skynde på min søn når han er for langsom om morgenen, at få dem tids nok i seng så de får den søvn de har brug for. At sørge for al den bedste og sunde mad de har brug for og så samtidig sørge for at hjem, vasketøj m.m. er i orden.
Jeg ved godt at ALLE børnefamilier har samme udfordringer og mange går til og med på arbejde på fuld tid. De har jo så heldigvis ikke en kronisk sygdom som til tider spiller ind og som jeg prøver at give så lidt opmærksomhed som muligt. For jeg GIDER den ikke!!!! Den er en del af mig – men jeg hader den! Der er meget få ting i livet jeg hader…… Men sclerosen er noget af det jeg virkelig hader! Det irriterer mig, at jeg ikke altid kan være den jeg gerne vil være – at jeg bliver træt – at jeg ikke husker så godt – at jeg pludselig trækker på benet – og at jeg ikke kan styre en kniv i et køkken uden at skære fingrene af mig selv!

Jeg husker mig selv på alt det gode jeg har. Alt det jeg har kæmpet for, som er lykkedes mig, at jeg har en fantastisk familie, nogle fantastiske veninder, en dejlig kæreste og nogle meget dejlige børn - og jeg er taknemmelig for det hele!

Jeg accepterer den – sclerosen – men vi bliver ALDRIG bedste venner!!!!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar