tirsdag den 24. september 2013

SSSSHHHHHHHH..........

Hvor tit giver vi os lov til at være stille - stille med os selv? Stille uden pligter, vasketøj, indkøb og andre gøremål?! Stille og bare være?! Det er altid gøren, laden, burde, bør m.m. Ofte er vi ude og mærke/føle andres behov. Om det er børnene, kæresten, ægtefællen, vennerne eller dyrene. Det er der ikke noget galt i - men hvad med vores egne behov?! Vi har selv hovedansvaret for at fylde vores egen beholder op. Alt hvad der så kommer udefra og oveni er krydderi og krymmel på toppen. En tom beholder kan heller ikke give noget til andre. Det du giver ud modtager du tilbage - men hvis beholderen er tom er det ikke den ægte vare. Så er det halvhjertet.
Jeg ved godt at vi ikke har mulighed for i tide og utide at tage afsted, for os selv og bare være, men når beholderen har brug for det - så er det bare afsted. Mærk efter! Lyt til din mavefornemmelse eller intuition. Jeg er selv blevet bedre, øvelse gør mester og vejen er smuk derhen. Det der virker for andre behøver ikke at virke for dig. Det er bare vigtigt at være opmærksom på - hvad der fylder DIN beholder op!

Jeg har lige været afsted på 4 dages luksus retreat. Heraf 60 timer i stilhed. Først provokerede tanken mig, men erfarede lettelsen over at jeg kunne ligge "flinkeskolen" på hylden. Så kan man spørge - hvorfor nu det med stilhed. Du er alt andet end stille - indeni. Indeni larmer, danser, skriger, synger, griner, mærkes og tænkes der.
Det sværeste for mig var ikke at kunne sige TAK. Taknemmelighed fylder meget i mig. Jeg kan sagtens sige tak med et smil eller et kram, men det sagte ord har alligevel stor betydning når det kommer fra hjertet. Det samme med "Jeg elsker dig". Det kan sagtens vises, men når det bliver sagt højt og det kommer fra hjertet, manifisteres det bare bedre. For mig ihvertfald.

Alle - og jeg mener ALLE, skulle unde sig selv den gave at give sig selv tid. Ikke bare en halv time, men flere dage i dit eget selskab. Det er utroligt hvad det giver og fylder dig op med. Jeg bliver ihvertfald klogere og mere bevidst om mit liv. Her tænker jeg ikke på egoisme, men nærvær med dig selv så du kan give dig selv og andre ægte kærlighed. Mange tanker og følelser flyver igennem og du bliver opmærksom på hvad og hvem der er vigtige. Hvad og hvem der er vigtige for DIG. Hvad/Hvem der gør dig glad. Er der nogle ting du ønsker at forandre i dit liv - lige nu?

Det kan måske lyde lidt langhåret, men bevidstheden om dine mønstre, din gøren og laden, dukker op når du giver dig ro og nærvær med dig selv i en længere periode. Og det kan bestemt være gavnligt at få vendt det hele på hovedet!
Jeg selv er ikke verdensmester. Jeg har meget at lære og læreprocessen er smuk, hård og givtig.
Jeg er både lærling og direktør i mit eget liv. Jeg har haft nogle store bump på vejen, men hvert enkelt bump på vejen har gjort mig stærkere og vigtigst af alt bedre til at mærke efter. Jeg kan sige nej til autoriteter. Deres sandhed behøver ikke at være min sandhed. Jeg kan bedst mærke hvad der er godt for mig. Ikke at konkludere at jeg altid har nej-hatten på, tværtimod, men at vi nogle gange bliver påduttet noget som vi ikke helt har lyst til eller værre endnu - ikke har godt af. Det kræver mod og tro. Tro på dig selv!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar