torsdag den 6. februar 2014

Pride is forever!

Jeg malede for nogle år tilbage et maleri til en ven der blev 40 år. En ven der i dag sidder i kørestol og ikke er ret mobil. Jeg malede det af ham og hans to dejlige børn. Jeg fik sat nogle ting ind i maleriet der betød noget for ham. Han havde sejlet i mange år. Sprunget faldskærm og dykket. Hen over maleriet skrev jeg med store bogstaver: PRIDE IS FOREVER (se nedenfor). Dengang jeg malede det, var jeg så meget ovre på hans banehalvdel. Det var næsten som om at jeg levede hans liv og jeg følte meget hurtigt, at han næsten var min tvilling. Det kan man da kalde at leve sig ind i tingene. Jeg mærkede hans stolthed. Over hans liv, hans børn m.m.

Lige netop sådan tænker jeg. Vores stolthed har vi ALTID med os i bagagen. Vi skal bare huske på den! I den danske ordbog står der om stolthed: glæde over og tilfredshed med en bedrift, formåen, genstand el.lign. som man direkte eller indirekte er (eller føler at være) anledning til eller i besiddelse af.
Stolthed kan være utrolig mange ting. Du kan være stolt over noget du har opnået. Du kan være stolt af hvem du er. Du kan være stolt af andre. Du kan være stolt af noget du har lavet.

Stolthed er fantastisk. I jantelovs Danmark – hvor du bestemt ikke skal tro du er noget, så er stolthed fantastisk. Ikke at forveksle med fanatisk!
Stolthed er bare én af de store følelser vi rummer. Jeg synes personligt der skal være mere plads til at være stolt, ærlig, oprigtig og masser af ubetinget kærlighed.

Sjovt nok har aftrykket af stolthed sat størst aftryk hos mig, ved personer der har mærket livet på den hårde måde. Det er dem, der sætter størst spor i mig. Mine ører blafrer og mine øjne bliver så store som tekopper når de fortæller om deres liv, hvad de har opnået og klaret, uden selvmedlidenhed. Med en stolthed som lyser ud af deres øjne. Dem der har prøvet at være helt derude hvor alt andet er lige meget. De mennesker, ser anderledes på livet. Pludselig bliver alle de ”små” problemer (som bestemt godt kan være store) - bare udfordringer. De dømmer ikke andre og de taler ikke dårligt om andre. Det er i hvert fald min oplevelse. Jeg har heldigvis masser af disse mennesker omkring mig. Det er nok det jeg er mest stolt af.
Jeg har en informatør kollega som også har sclerose. Han er et af mine forbilleder. Han er intet mindre end fantastisk. Han er super positiv og bund ærlig og jeg VED at han sætter tusinder af aftryk hos rigtig mange mennesker! Han kan praktisk talt kun bruge sit hoved og tale, men han kan tryllebinde ALLE! Han er et af de mest positive og fantastiske mennesker jeg kender og jeg er SÅ stolt af at arbejde tæt sammen med ham. For mig er han indbegrebet af stolthed! Jeg er så taknemmelig over at vores veje er krydset!

Samtidig har jeg en tæt veninde i min omgangskreds som har haft en datter med leukemi. Heldigvis er hun rask i dag og den skønneste bulderbasse. Hvordan min veninde er som menneske i dag, gør mig ydmyg. Ydmyg over at stå så hårde ting igennem, med et barn man elsker så højt og så komme ud på den anden side og være så glad og positiv. Sådanne mennesker samler jeg på. Jeg elsker deres nærvær, deler deres bekymringer og udfordringer og jeg SER dem! Jeg ser så meget hvad de tumler og har tumlet med. Det er ikke fordi jeg kører rundt i suppedassen og koger suppe på alle de hårde ting livet byder på, men der er bare en eller anden forbundethed som jeg ikke kan forklare. Det er sikkert ikke et ord ”forbundethed” – men det er det der beskriver bedst!
Jeg selv er da også stolt. Stolt over at være blevet det menneske jeg er. Stolt over at mine forældre havde overskud til at give mig en skøn barndom, som har været mine byggesten. Stolt over at være ærlig og ikke mindst en god mor, på trods af at mit overskud ikke altid ligger først for. Jeg er stolt af mine børn. At de har så tæt kontakt til deres følelser og tør give udtryk for dem. Det er da en gave!

Jeg synes tit jeg oplever andre mennesker dømmer. De dømmer personer som de slet ikke kender. Mange har nok prøvet det igennem livet, at blive dømt – bedømt eller lign. Ofte er det ikke til den positive side. Hvis vi nu alle prøvede at udvide vores dømmekraft. At vi ser mennesker for dem de i virkeligheden er. Ingen kan vide hvad de gennemgår eller har gennemgået. Hvis du hiver din stolthed frem i stedet for din dom. At det er DIG der har valget. Være stolt over at se hvert menneske som de virkelig er og være glad for hvem DU er, fremfor at dømme.
Lad os hylde stoltheden. Brug måske et par minutter på at skrive ned hvad du egentlig er stolt af. Du bliver nok overrasket over hvor meget der faktisk er!

(selvom der ikke er navns nævnelse i bloggen, er alle spurgt om lov til at blive nævnt inden udgivelse)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar