onsdag den 30. april 2014

Jagten!

Jeg ser det. Hver dag. Skyggerne der farer derudaf med deres menneske halsene bagefter. Jagten. Jagten på det perfekte liv. Jagten på anerkendelse. Fra sig selv eller andre.

Der er dem der jagter den perfekte krop, det perfekte job, den perfekte familie eller generelt det perfekte liv. Mange glemmer at leve. Leve livet – nu og her. At være taknemmelig. For det vi har.
Jeg selv er da ikke nogen helgen. Jeg har 5 kg for meget, ville gerne have flere penge på bankkontoen osv.

Jeg mener ikke at vi bare skal have hovedet under armen og lade stå til. Men vi skal leve og være glade for det vi har. Være glade for at vi vågner hver morgen og trækker vejret. Pyt med om det er for varmt eller koldt. Vi lever! Lige nu og her! Vi alle møder udfordringer i hverdagen. På godt og ondt. Det handler om hvordan vi takler dem. Husk på, at livet er værdifuldt. Det er det bedste vi har og det bedste vi kan tilbyde os selv og dem der er omkring os.
Vær nærværende. Vær opmærksom på alt det gode. Fuglene der synger, græsset der er blødt at gå i, solen skinner, regnen der rammer vores hud, kaffen der har den helt rette temperatur osv. Mange glemmer alle de små ting. De små ting, gør de store ting, endnu større.

Mål og drømme er vigtige. Det skal der ikke laves om på. Det er det der gør at vi rykker os. Som mennesker. Vejen dertil, skal vi bare huske. At den er lige så smuk som selve målet. Det er den der gør at vi udvikler os og at det bliver en succes. Pyt med om det tager tid. Tiden er smuk. Hvis vi husker at stoppe op og se på den undervejs. Bryd normerne og dine egne regler engang imellem. Mærk du lever og du bestemmer selv over DIT liv. Der er alt for mange regler. Regler vi selv laver. Selvfølgelig skal regninger betales til tiden og arbejdet skal passes, men om der bliver gjort rent i dag eller i morgen er ikke så vigtigt. Brug tid med dem du holder af. Eller dig selv.
Indstil jagten – og lev. Pludselig er det slut!

Tænk over hvad du gerne vil bidrage med. Både overfor dig selv men også overfor dine kære. Hvad er vigtigt?  LIFE IS BEAUTYFULL!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar