mandag den 25. august 2014

Jeg gennemførte en Ironman!

I morges vågnede jeg med sejrsfølelse. Jeg havde gennemført en Ironman – i min drøm. Jeg vågnede med et stort smil på læben. Efter et par minutter angreb virkeligheden mig. Jeg havde jo ikke gennemført en Ironman. Min krop føltes godt nok sådan og min ”udstigning” af sengen var bestemt ikke elegant.

Efter den drømmende sejr, blev jeg trist. Trist over at den oplevelse ikke er mulig for mig. Jeg kommer ALDRIG til at gennemføre en Ironman eller det der ligner. Ikke at det er mit aller største ønske, men bare det, at det ikke er muligt for mig. Jeg lever med mine føleforstyrrelser, min træthed og mine ukontrollerede spasmer uden at nævne det i dagligdagen. Det er en del af mig, efter jeg i 1997 blev lam pga. min sclerose.
Jeg er ikke utaknemmelig. Tværtimod, så glædes jeg over at jeg er kommet så langt som jeg er. At jeg ind imellem kan løbe en tur, på trods af alle skavankerne. Jeg har dog stadig drømme.

Jeg ville ikke byde hverken min familie eller krop de anstrengelser der skulle til for bare at prøve. For opgaven er ikke realistisk. For mig! Jeg synes det er SÅ flot at lave sådan en præstation, men jeg synes det er lige så flot af de familier, børn m.m. der har støttet op fra sidelinjen. Det kræver nogle ofre.
Tilbage til min morgen. Skuffelsen, ramte mig – kortvarigt. Jeg var nødt til at vende denne tilstand til noget andet. Jeg besluttede mig for at gøre noget jeg kan, som er super vigtigt, men som alligevel er udfordrende - for mig.

Jeg ville i dag være Iron”MOM”. Jep. Mine unger elsker  hønsekødssuppe, så jeg gik i gang med at snitte små bitte gulerodstykker, selleristykker og porrer. Udfordrende nok for mig og super træning for min finmotorik. Jeg skar mig næsten ikke. En kylling blev smidt i gryden og kogt. Da vi ikke spiser svinekød herhjemme, så rørte jeg min egen kyllingefars og lavede kyllingekødboller. Samtidig lavede jeg en dej som skulle koldhæve i køleskab, så der var friskt grovbrød til.
 
Jeg har i dag alene dag med min søn Pelle. Det har vi hver mandag, alenedag og næste mandag er det så med min datter.

Jeg vil dække op med picnic tæppe på gulvet, hjemmebagte boller, saftevand og have oceaner af tid til at lytte og bare være sammen med ham. Jeg vil nyde nærværet, hyggen og momentet. Ønskebenet fra kyllingen er lagt frem - for vi skal ikke glemme at ønske og drømme!
 
Jeg vil flage fordi det er mandag – og fordi at jeg endnu engang har gennemført en Iron”MOM" og sidde med lige så stort smil på læben, som da jeg vågnede! I LÅVE IT!

Change your dreams to something possible!


 

6 kommentarer:

  1. Det er en fornøjelse at følge dig Lailasilke :) .... DU ER DEN SEJESTE Iron'MOM' :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh tak Rikke skat - Du gør mig ekstra glad <3

      Slet
  2. Jeg er overbevist om at INGEN af dem der gennemfører en Iron man, kan finde ud af at lave en hønsekødssuppe fra bunden af!!!! SLUT!!!

    Du er den sejeste iron mor jeg kender og den vilje at vinde din førelighed tilbage, bevare dit fantastiske humør og være super woman det overgår den vildeste iron man i mine øjne. :-D Tillykke med livet og det fine skriv og det perspektiv du sætter livet i. Møskys

    SvarSlet
  3. Hey. mindre end en Ironman kan også gøre det, jeg har sat mig som mål at gennemføre 4:18:4 i løbet af et til to år, og vil begynde målrettet træning i løbet af efteråret når mit knæ er kommet sig efter en operation!

    SvarSlet
    Svar
    1. Super flot Anita. Det er dejligt med realistiske mål <3

      Slet