tirsdag den 30. september 2014

Nu får jeg måske tæsk......

Sundhedssystemet i Danmark er ikke optimalt. Jeg kan godt se at vi er privilegeret i forhold til mange andre lande, men det bør vi også være, i forhold til den store andel vi betaler i skat. Samtidig bliver vores sundhedssystem ringere og ringere. Flere og flere skadestuer lukker og behandlinger på alvorlige sygdomme har længere og længere behandlingstid. 1813 er kommet, hvilket jeg selv synes er en stor forringelse, den ene gang jeg har prøvet det! En sygeplejerske sidder og er ”dommer” over om det virkelig er nødvendigt at komme til lægen, selvom man har et barn der ikke kan trække vejret og hyperventilerer.

Nogle bliver opgivet af det danske sundhedssystem, hvorpå de vælger at bruge mange hundrede tusind kroner på at få behandling i udlandet. Selv de andre nordiske lande, er i flere tilfælde bedre end det danske.
Jeg kan godt forstå at nogle politiske partier har haft på tale at der skulle betales gebyr ved lægebesøg. Jeg er bestemt ikke fortaler for at alting skal koste penge, men hvis vi skæver til det svenske system, hvor det koster et gebyr at komme til lægen, så er det rent faktisk mere fleksibelt og effektivt. Os i Danmark går dobbelt så mange gange til lægen end i Sverige og der er intet der tyder på, at selvom der er gebyrer på lægebesøg, at det har nogen sundhedsmæssige konsekvenser. Faktisk lever svenskerne længere end vi gør.

Vi har større tilbøjelighed til at gå til lægen eller tage på skadestuen, med ting der er uvæsentlige fordi det ikke koster noget.
Jeg selv er på førtidspension og har ikke de store likvide midler til ekstra betaling, men kan samtidig godt se idéen i ,at det eksempelvis koster et gebyr at komme til lægen. En læge i Sverige er også på magisk vis i stand til at foretage flere undersøgelser per konsultation end man er herhjemme.

Der vil altid, uanset gebyrer eller ej, være grupper der ikke kommer til lægen i tide.
Jeg er helt sikker på, hvis det kostede et gebyr, så ville der være færre udeblivelser og derved kunne ventetiden evt. nedsættes. Når jeg tænker på gebyrer, så kunne det eksempelvis være 50 kr. pr. besøg, med et loft på max.

I Sverige er fleksibiliteten i lægesystemet også bedre. Der er læger der har længere åbningstider og du er ikke låst fast til din egen læge.

Hvis du har en kronisk lidelse og er afhængig af besøg på specielklinikker eller lign. bør disse selvfølgelig være gebyr fri. Generelt taler jeg bare om alle de gængse besøg hos lægen.

Første gange jeg hørte tale om brugerbetaling ved lægebesøg gik jeg helt i baglås. Når nu vi betaler så høj en andel af vores indtægt i skat, bør det være sådan at vi kan gå gratis til lægen. Dog kan jeg også godt se problematikken ved alle de udeblivelser. Samtidig synes jeg det er helt grotesk at man ofte kun kan få ”behandlet” en ting af gangen, når du er hos lægen. Hvis du har mere end en ting, skal du bestille en ny tid?! Hvis altså ikke du er heldig at have en læge, som ser på mennesket, fremfor systemet!

I går så jeg eksempelvis udseendelsen ”de uhelbredelig”. Hvor flere tager til udlandet for at blive behandlet, med succes, fordi de er opgivet af det danske sundhedssystem. Hvad sker der for det?! Hvem er dommer over hvornår det ikke ”kan betale” sig?! Det er mennesker vi har med at gøre!! Jeg ved at eksempelsvis at vi i DK er langt tilbage mht. cancer behandling, i forhold til eksempelvis Norge og Sverige. Hvordan kan det lade sig gøre, med alle de penge der bliver kastet i den retning. Måske vi alligevel skulle overveje at kigge i de andre nordiske landes retning. For et eller andet er da helt skævt i DK.
Tænk på hvor fantastisk vores sundhedssystem kunne være, hvis ikke størstedelen af vores skattekroner gik til administration og tårnhøje ministerlønninger.  For ikke at tale om pensionsordninger til børn af ministre, eksministre og tjenestemænd! Men det er en hel anden boldgade.

Jeg kunne blive ved, med fejlmedicinering m.m. men i bund og grund, handler det om at vi skal gøre os umage. Alle sammen. Både dem der behandler os, dem der laver lovene og os som patienter. Hvis vi gjorde os lidt mere umage, så ville der ske færre fejl og alting ville være mere effektivt!

1 kommentar:

  1. Fantastisk skrevet. giver virkelig en stof til eftertanke :-)

    SvarSlet