mandag den 17. november 2014

Fylder du dig selv op?

Jeg har flere i min omgangskreds der får den ene skavank efter den anden. Nogle af tingene mere alvorlige end andre. En af pigerne spurgte mig en dag. Jamen hvad gør du? Vi talte lidt frem og tilbage og så sagde hun at hun måske skulle følge mig i en uge. En anden veninde overhørte samtalen og sagde straks ”Nej, for så bliver du helt forpustet”. Det er dog misforstået. Bevares jeg har travlt, men jeg husker at stoppe op, mærke efter og så gøre mig umage. Give mig tid, til det er fylder mig op. Samtidig har jeg dage, ja ligefrem uger, hvor energien er meget lav. Så tilpasser jeg mig det, selvom det ikke er med min gode vilje!

Før i tiden (og stadig i perioder) lå JA som det første i mit ordforråd. Så snart nogen spurgte om noget, sagde jeg ja med det samme. Det resulterede i, at jeg til tider kom hjem, mærkede efter, og fandt ud af at jeg egentlig ikke havde lyst alligevel. Derfor kom jeg tit ud i situationer hvor jeg ikke havde mig selv med. Jeg blev syg, hvis jeg kom ud for mange af sådanne situationer og vigtigst af alt, så tog det min glæde ved livet. I dag er jeg blevet bedre til at sige ”må jeg lige vende tilbage” end ”JA” som det første. Ikke at det er let, for jeg vil gerne det hele til at starte med. Det kræver træning, lang tids træning for mig!

Jeg ser flere og flere der ikke er til stede. Som ikke kan mærke sig selv. Det er en rigtig trist tendens og livet bliver for nogle, bare noget der skal overstås. Jeg blev spurgt, hvordan mærker du efter og får ro til dig selv. Jeg er typen der ikke kan sætte mig og meditere. Det er jeg alt for utålmodig til og tankerne flyver hen på alt muligt andet. Jeg har så fundet andre løsninger, hvor jeg kommer i den meditative tilstand. Det kan eksempelvis være gåture i naturen, træning eller når jeg maler.

Hvis ikke vi mærker os selv, så siger kroppen på et tidspunkt fra. Det er min overbevisning og jeg kan se det på mit eget livsforløb. Den er sikker hver gang! Det starter ofte med små signaler, men der kan sørme også komme nogle skrald engang imellem. Det er vigtigt for mig at lære af dette og jeg håber inderligt også at andre lige mærker efter, tænker efter, hvad der kunne være sket eller gjort anderledes. Eller måske ligefrem ser et mønster, som gør at de tiltrækker forskellige sygdomme. Jeg siger ikke at vi altid gør os selv syge, men mange af gangene tror jeg vi gør!

Hvis ikke vi har os selv med, så kan vi ikke give noget videre til andre. Det bliver i hvert fald ikke helhjertet. Vi skal fylde os selv op, før andre kan få glæde af os. Det kan lyde egoistisk, men jeg mener det er endnu mere egoistisk at lade være. Du kan ikke være 100% til stede for din familie, venner og andre vi møder, hvis ikke du har fyldt dine egne batterier op.

Da jeg var indlagt på Sclerosehospitalet i Haslev, lærte jeg en vigtig lektie. Jeg har været bevidst om hvad der tog energi og hvad der gav energi. Men jeg fik til opgave at skrive det ned. Pludselig blev det visuelt og meget mere håndgribeligt. Nogle ting kunne godt både give og tage energi, men da jeg så det på skrift var det meget nemmere for mig at handle. At få flere af de ting der gav mig energi ind i min hverdag og mindre af det der tappede mig for energi.

Så kan man sige at det er så meget oppe i tiden at føle og mærke, men helt ærligt, hvis ikke du kan mærke dig selv og dine grænser – hvem kan så?

Du er det vigtigste i dit liv og først når du passer godt på dig selv, kan du passe godt på andre!

HUSK dig selv! Er du ikke det værd?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar