torsdag den 25. februar 2016

Frygten for at miste!

Frygt er ikke særlig konstruktivt. Det er dog en af de mange følelser der kan komme og gå. Lige som glæde og sorg. Frygt bærer ofte ikke noget særlig godt med sig. Frygt har ikke været en særlig stor del af mit liv og jeg er heldigvis indrettet sådan at selvom den viser sig, så kan jeg ofte få vendt følesen af frygt til noget konstruktivt i stedet. Min mor har været syg. Hun fik konstateret kræft i livmoderen. Den livmoder der gav mig livet og som jeg har ligget inde i. Min mor har haft et hårdt liv rent helbredsmæssigt og har bl.a. mistet 2 børn. Hun har tidligere haft kræft. Den værste form for hudkræft, som kun få overlever. Hun overlevede og hun er en fighter. Da vi fik beskeden om kræft i livmoderen, stoppede jeg med at trække vejret. Jeg går ikke og tænker på at jeg en dag ikke har mine forældre mere. For mig er de udødelige, på trods af at de begge er godt over 70 år. De har altid været min klippe og min støtte. Det er dem der altid har været der for mig, både når det var svært og når livet er fantastisk, hvilket det mest er. De har båret mig på hænder i bogstaveligste forstand. Da jeg var lam og ikke kunne gå selv, bar min far mig rundt. Min mor var den uendelige støtte der altid lavede mine livretter og fik mit humør i vejret. De har hjulpet med at bygge lejlighed, så jeg kunne komme rundt selvom jeg var dårligt gående. De har taget mig med ud at rejse i de perioder hvor livet var svært. De hjælper os nu, med vores hus, som vi går og sætter i stand. Pludselig kom det tæt på. Hvad nu hvis hun ikke overlever? Jeg får helt åndenød ved tanken. Hun er stærk og giver ikke op. Hun har været igennem så meget, at nu må det godt stoppe. Heldigvis gik operationen godt. 4,5 times operation var godt overstået. Vi har fået svar om at de har fjernet det hele. 5 huller på maven og alt var godt. Pludselig begyndte det at væske voldsomt fra det ene hul. Så måtte hun indlægges igen. De kan ikke rigtig finde ud af hvad det er. Jeg ved at de nok skal finde en løsning og at hun kommer godt ud på den anden side. Hun har været lidt frustreret og hun holder læger og sygeplejersker i gang. Hun har tidligere været ude for en masse fejl og svigt ved indlæggelser, så hun er på vagt. Det er godt. Heldigvis kan hun godt grine og være med på spas indimellem. Det elsker jeg hende også for. I forgårs havde hun fået sat en stomipose på det ene hul hvor der kommer væske fra. Den skulle hun så bære rundt på. Med en sprittusch fik vi hurtigt lavet den om til en Gucci taske. Hun kom heldigvis hjem i går aftes for i dag bliver hun 72 år og så skal hun bare røvforkæles! Og så håber vi at alting går i sig selv og at kræften bare skrider af hekkenfeldt til! Jeg elsker og værdsætter mine forældre overalt og husker også at sige det! Må de blive hos mig i mange, mange år endnu!

2 kommentarer:

  1. Kys & Kærlighed fra os til Tante Rita ❤️❤️

    SvarSlet
  2. Savner du skriver din blog ❤
    Måske savner jeg bare dig ❤
    Tænker på dig og dine kære ❤💋

    SvarSlet